Baloos hjemmeside

Jeg sad og kiggede lidt på internettet en dag, på jagt efter en hest, men der var ikke rigtig nogen som sagde mig noget. Så fandt jeg ved et tilfælde en annonce som jeg da selvfølgelig måtte ind og kigge på. Og der var det kønneste lille hovede som jeg slet ikke kunne få øjnene fra.

Til min store skræk og rædsel stod der TRAVHEST...

Hvad skulle jeg nu gøre? Jeg skyndte mig at slukke for nettet for jeg skulle bestemt bare slet ikke have en travhest, føj da. De var jo fuldtstændig splittergale og kunne ikke bruges til ridning. Så meget vidste jeg da...

Senere den aften da jeg var ude at lufte vores lille hund, blev jeg ved med at se det lille hoved for mig. Skræmmende...

Jeg forsøgte mange gange at kigge efter "hesten" men det endte altid med at jeg lige skulle ind og kigge på den lille travhest. Som dagene gik måtte jeg erkende, at jeg nok blev nødt til at se ham i virkeligheden, ellers ville jeg aldrig kunne få ham ud af systemet.

Men stadig... han var en travhest

I de 14 dage sagde de, der så billedet af ham: "Nej hvor er han lækker, hvad er han for en race?" Når jeg så svarede travhest sagde de fleste, som jeg selv havde tænkt, NEJ du skal da ikke have sådan en! Kun én sagde:"Hvis han er hesten for dig, og han har 4 ben, kan det jo kun være rigtigt at købe ham". Hm... Nå men de 14 dage gik og vi kørte påny derop. Og han var nøjagtig lige så dejlig som den første gang. Da vi kørte derfra var det i dyb stilhed de første kilometer hjemad, der skulle jo tages en beslutning...

Vi havde aftalt med ejeren, at hun skulle komme med Baloo weekenden efter så jeg kunne have ham på prøve i 14 dage. Så det var nu jeg skulle være sikker, for skulle det afblæses, skulle det jo være før han kom.

Der var så også lige det lille problem, at sælgeren ikke havde stamtavlen og sådan noget skal man tage meget alvorligt for hesten kunne jo være både stjålet eller meldt død og altså dermed være en del af noget forsikringssvindel. Men sælgeren virkede nu så reel og sød, og Baloo var så lækker... Jeg kunne bestemt ikke forestille mig, hvis pigen der havde ham skulle være en lyssky hestetyv, eller en garvet forsikringssvindler ;-)

Flere gange tænkte jeg på hvad veninden havde sagt, og jeg måtte indrømme overfor mig selv, at det var det eneste rigtige at gøre. Det endte faktisk med at jeg ringede til ejeren og vi fik aftalt en pris allerede om tirsdagen, og så var der bare lang tid til lørdag hvor han ville komme.

Endelig blev det lørdag middag og der kom ingen Baloo.... åh nej.... Jeg spejdede op af vejen men ingen trailer i syne. Jeg var faktisk overbevist om hun havde fortrudt, og var helt sikker på det var sådan det var fat. Men endelig kom de, og det var faktisk kun en halv time de var forsinkede, men det er vist én af de længste halve timer jeg har oplevet. Hun trak ham ud af traileren og ind i det der nu skulle være hans nye boks. Han tog det meget pænt. Men det var meget hårdt for sælgeren at sige farvel til ham, det var tydeligt at se, men jeg lovede selvfølgelig at passe godt på den lille Baloo, og dertil svarede hun, at det vidste hun jeg nok skulle. De kørte hjem.

Stamtavle eller ej, nu var jeg blevet hesteejer.

Jeg forsøgte via travsportens hus, at få fat i stamtavlen, men navnet som stod på stamtavlen var et meget almindeligt navn, adressen passede heller ikke, så det var håbløst at finde hende.

Det med den manglende stamtavle glemte jeg ret hurtigt.

Jeg havde lagt nogle billeder af ham ud på et hesteforum. Pludselig en dag var der en der skrev:" Jeg tror jeg kender din hest." Det viste sig, at det gjorde hun, det var nemlig hende som jeg havde ledt efter, hende med stamtavlen. Hun mente det var mest rigtig hvis jeg fik ham over i mit navn. Så hun ville gerne have mit navn og adresse... Uh.. Jeg var nødt til at sige til hende, at hvis det skulle komme dertil, gik jeg hellere i fængsel end at fortælle hvor han var opstaldet. Jeg ville aldrig lade hende få ham, hvis det var det hun var ude på. Hun svarede, at nu avlede hun jo altså en helt anden race så hun var slet ikke ude på at hente ham, men hun var da godt nok glad for at høre hvor glad jeg var for ham. Det fik vi nu leet en hel del af senere da vi endelig mødtes, altså efter jeg havde fået hans stamtavle hvor der stod jeg var hans ejer.

Hun fortalte mig også om hans fortid som jeg ikke havde kendt spor til da jeg købte ham. Og sikke en fortid... frygtelig.

Jeg har mødt meget antipati mod det faktum at jeg har en travhest. Bemærkningerne har været mange. Jeg vil også sige man skal tænke sig godt om inden man køber en. Hvis man har planer om store stævner hver weekend er det selvfølgelig ikke sådan en man skal købe, for da vil hest og rytter komme til at kæmpe alt for hårdt, og det er ikke fair.

Hvis ens behov derimod svarer lidt til hvad mit behov for hest var, vil jeg til hver en tid varmt anbefale at købe en travhest.

Da jeg købte Baloo havde jeg gjort mig helt klar hvad det var jeg ville. Jeg skulle have en hest der var god til at være sød og som jeg kunne hygge mig med. Og det har jeg i sandhed fået. De ting vi opnår, kan tage forfærdeligt lang tid, men vi tager den tid det tager. Han er ikke én man sætter hårdt mod hårdt for nu skal han sørme.. osv. Ofte har jeg hørt, at jeg er pylret og bare skulle tage en pisk i hånden og klappe ham en og forlange dit og dat, men hvorfor skulle jeg det? Jeg respekterer hans grænser og når han er klar og gør som jeg beder ham om er min sejr da større. Jeg ber ham aldrig om noget han ikke kan, og på den måde har jeg valgt at håndtere ham, til stor morskab for nogen ;-) Men vi hygger os, og det er vigtigt.

Nogle gange tager han også fusen på mig... som dengang med mejetærskeren...

Det er lidt sjovt, men det første folk siger når de hører jeg har en travhest er: "Kan den så gallopere?" Ja det kan HAN godt, (at det så er lettest for ham når han ikke skal dreje, er så en anden ting). Men han har den dejligste galop. Til gengæld er den, lidt afhængig af hans humør, til tider måske nok lidt hurtig... pyh...

Vi havde et styrt inde i ridehallen som kostede en skulderskade og en operation, men det værste var tankerne om hvad der kunne have været sket med ham. Nu er vi ved at være klar, for jeg har da fået grønt lys for, at måtte skridte. Men uh hvor er det umuligt at holde tempoet nede på skridt. Det er så skønt at komme i gang.
Tiden efter operationen var næsten håbløs, for jeg havde fået besked på, at hvis jeg red ville rystelserne kunne ødelægge så der der måske skulle en ny operation til og dermed også et nyt rideforbud, og det syntes jeg bestemt heller ikke lige jeg havde lyst til. Så i dag er det faktisk næsten den første dag i 3 mdr. hvor vi har redet koncentreret. Og han var bare så sød og blød. Ok jeg synes måske nok det er lidt ømt i skulderen nu, men det gør ikke noget, jeg er stadig lidt euforisk over vores oplevelser i dag ;-)